Energiudfordringen i Sydafrika

Der er stor forskel på de udfordringer, som forskellige lande i verden har med at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning i fremtiden. I Danmark og andre udviklede lande har alle mennesker fx elektricitet, mens store dele af befolkningen i mange udviklingslande i Afrika og Asien fortsat lever uden elektricitet, så de ikke har elektrisk lys og må lave mad over bål. Samtidig oplever mange lande i Afrika og Asien en stor økonomisk vækst og en stor befolkningstilvækst, hvilket giver behov for en langt større energiproduktion fremover.

Et eksempel er Sydafrika. Landet er Afrika rigeste og mest udviklede, men en stor del af indbyggerne er stadig meget fattige, og over 15 procent af befolkningen lever i primitive boliger uden elektricitet. Sydafrika har efter afskaffelsen af apartheidstyret i 1994 oplevet en betydelig økonomisk vækst og er de seneste årtier blevet betegnet som et vækstland på linje med lande som Kina, Indien og Brasilien. De seneste år har den økonomiske vækst i Sydafrika dog haltet, blandt andet på grund af et politisk uro og usikkerhed om landets økonomiske fremtid, men det er regeringens officielle mål at øge væksten og i løbet af de næste 30 år skabe 11 millioner nye arbejdspladser

 

Dybt afhængig af kul

Sydafrikas regering vil også udbygge landets energiforsyning, som allerede i dag har svært ved at følge med efterspørgslen, hvilket er med til at begrænse mulighederne for økonomisk vækst. Regeringen sigter derfor mod at fordoble landets samlede energiproduktion i 2030. Energiproduktionen i Sydafrika er i dag dybt afhængig af kul, som er den mest forurenende energikilde, der findes, og den største kilde til CO2-udledning globalt set.

Hele 70 procent af energiforsyningen i Sydafrika er baseret på afbrænding af kul, og over 90 procent af landets elektricitet produceres på kulfyrede kraftværker. Det placerer landet på 6. pladsen blandt de lande i verden, som forbruger mest kul, ligesom landet er den 11. største udleder af CO2 i verden. Den store afhængighed af kul i Sydafrika hænger sammen med, at landet har mange kulminer og gennem årtier har været en af verdens største producenter og eksportører af kul. Sydafrika er i dag verdens 7. største producent af kul.

Herunder kan du se fordelingen af energiforsyningen i Sydafrika i 2010. Kilde U S. Energy Information Administration

  • Kul 67% 67%
  • Olie 19% 19%
  • Slid biomasse og affald 10% 10%
  • Naturgas 2% 2%
  • Atomkraft 2% 2%
  • Vandenergi <1% <1%

Mere vedvarende energi på vej

Sydafrika har planer om at mindske sin afhængighed af kul betydeligt i de kommende år, hvor kullene gradvist skal erstattes af andre energikilder som sol, vind og atomkraft. Det er hensigten, at vedvarende energikilder skal udgøre en fjerdedel af al ny energiforsyning, og heraf forventes vindkraft at udgøre cirka en tredjedel. Omlægningen til vedvarende energi sker blandt andet for at landet kan leve op til internationale forpligtelser om at ville reducere landets CO2-udledning i 2025 med 42 procent i forhold til i dag.

 

Danmark har siden 2013 hjulpet Sydafrika med at omlægge energisektoren, så den får en større andel af vedvarende energi og medfører mindre udledning af CO2. I Danmark har vi gennem årtier været i stand til at øge den økonomiske vækst og samtidig mindske udledningen af CO2, og danske eksperter kan på den baggrund rådgive Sydafrika om, hvordan energisektoren kan omlægges til en mere CO2-venlig model.

 

I dag stammer under tre procent af elproduktionen i Sydafrika fra vedvarende energikilder, mens 17 procent af landet totale energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder. Heraf var langt hovedparten træ og trækul, der bruges til at lave mad over åben ild og opvarmning med brænde i de mange sydafrikanske husstande, som ikke har elektricitet eller gas til rådighed.

 

Det dansk-sydafrikanske energiprogram fokuserer især på tre områder:

  • Øget energieffektivitet (dvs. at man udnytter energien bedre ved fx at isolere bygninger)
  • Bedre vilkår for vedvarende energi
  • Mindre CO2-udledning.

I Danmark har vi blandt andet stor erfaring med vindmøller, og energiprogrammet hjælper blandt andet Sydafrika med at analysere, hvor i landet, der bedst kan betale sig at opstille vindmøller. Landet har planer om at opføre en række store vindmølleparker i de kommende år. Alene i 2014 satte landet gang i nye vindmølleprojekter med en samlet kapacitet på over 500 MW.

Gode betingelser for solenergi

Sydafrika satser endnu mere på solenergi, som landet har meget gode betingelser for. En række store solcelleparker er ved at blive opført i Sydafrikas tørre og solrige ørkenområder. De største af disse anlæg har en kapacitet på 100 MW og vil kunne forsyne 90.000 husstande med ren energi. Samtidig mindsker de udledningen af CO2 med næsten 400.000 ton om året sammenlignet med et kraftværk baseret på naturgas, og endnu mere i forhold til et kulkraftværk. I alt har Sydafrika indtil videre planlagt at opføre nye solenergianlæg i de kommende år med en samlet kapacitet på 2.300 MW.

Simple ovne reducerer forurening og CO2-udledning i Sydafrika

Arbejdet med at sikre en mere bæredygtig energiforsyning i Sydafrika foregår på mange planer – fra regeringsniveau til selvstændige initiativer fra organisationer og privatpersoner.

Sustainability Professionals er et godt eksempel på en lille organisation, der forsøger at gøre en forskel inden for energi, klima og miljø i Sydafrika. Organisationen er startet af Louise Williamson, som har opfundet en simpel og energieffektiv ovn, som skoler og fattige familier kan bruge til madlavning.

Cirka 13 procent af befolkningen i Sydafrika laver mad over åben ild eller i brændekomfurer, og den udbredte brug af åben ild indebærer store sundhedsmæssige problemer i form af luftforurening. Den rammer især rammer kvinder og børn, som er dem, der opholder sig mest omkring de åbne ildsteder. Over 8.000 mennesker menes årligt at dø i Sydafrika på grund af luftforurening i hjemmene, og langt flere døjer med luftvejssygdomme og andre sygdomme på grund af forureningen.

Ni millioner husstande bruger åben ild til madlavning

Ifølge Louise Williamson bruger omkring ni millioner husstande og cirka 11.500 skoler på landet i Sydafrika åben ild til at lave mad. Det er en metode, der både er sundhedsfarlig, miljøskadelig og energimæssigt meget ineffektiv. Hun har derfor opfundet den nye ovn, som kaldes en Mashesha-ovn. Den forsøger hun nu at udbrede i Sydafrika – blandt andet ved at få virksomheder og privatpersoner til at sponsere ovne til fattige familier og skoler.

En Mashesha-ovn bruger ifølge tests 56 procent mindre brændsel end de traditionelle åbne ildsteder, og da den sikrer en ren forbrænding, er luftforureningen langt mindre end fra de traditionelle metoder.

Briketter fremstilles af gamle aviser

I stedet for at bruge brænde, som er dyrt og i mange tilfælde dårligt for miljøet på grund af træfældning og intensiv plantagedrift, kan Mashesha-ovnen fyres op med hjemmelavede briketter. På nogle af de skoler, der allerede bruger ovnene, fremstiller elever og personale selv briketter ved hjælp af gamle aviser, der rives i stykker og blandes med fx rester af grød. Briketterne lægges så til tørre i solen, inden de kan bruges i ovnen. På den måde sparer de fattige skoler mange penge til indkøb af brænde, ligesom fremstillingen af briketter kan være med til at øge elevernes bevidsthed om emner som miljø, forurening og genbrug.

Se kort film om projektet med Mashesha-ovne på skole i Sydafrika