Vedvarende Energi

Vedvarende energi er en fællesbetegnelse for naturlige energiformer, der løbende fornyes. I modsætning til fossile brændsler slipper vindenergi, solenergi, bølgeenergi, vandkraft, jordvarme og biobrændsel ikke op.

Langt de fleste vedvarende energiformer stammer fra solen. For eksempel dannes vind og bølger, når solens stråler opvarmer jord og luft. Undtagelsen er geotermisk energi (varme fra undergrunden) og tidevandsenergi, der skyldes månens påvirkning af jorden.

Historisk energikilde

Vi har gennem historien altid brugt vedvarende energi. Madlavning og opvarmning er foregået med bål skabt ved afbrænding af træ eller anden biomasse, og møller blev drevet med vandkraft eller vind. Efter den industrielle revolution blev de fleste vedvarende energikilder efterhånden udfaset. Det var nemmere og mere effektivt at anvende fossile brændsler. Undtagelser er vandkraft, der i en del lande – f.eks. Norge – stadig står for en stor del af elproduktionen samt geotermisk energi, der er meget udbredt blandt andet i Island.

Fremtidens energikilder?

I de seneste årtier er vi verden over i højere grad igen at bruge vedvarende energikilder, især til produktion af elektricitet. Det drejer sig f.eks. om vindmøller, solceller og biomasse som flis og halm, der brændes af i kraftværker for at producere elektricitet. De vedvarende energikilder dækker endnu kun omkring 20 % af verdens samlede energiforbrug. Hovedparten af den vedvarende energi kommer fra biomasse og vandkraft, mens vind og sol kun dækker nogle få procent af det totale energiforbrug. Solenergi og vindenergi er imidlertid de energiformer, der vokser mest på verdensplan. Den globale kapacitet for solceller steg i perioden 2010-15 fra 40 til 227 Gigawatt (GW), og i samme periode blev den globale kapacitet for vindkraft mere end fordoblet fra 198 GW til 433 GW.

Vedvarende energikilder dækker i dag næsten en femtedel af verdens energiforbrug og næsten en fjerdedel af den globale produktion af elektricitet. Kilde: REN21(omtegnes og oversættes?)

Udfordringer for vedvarende energi

For flere af de vedvarende energikilder gælder det problematiske forhold, at mængden af energi varierer uforudsigeligt. Det blæser ikke altid lige meget, solen skinner ikke altid fra en skyfri himmel og mængden af vandkraft afhænger af nedbøren. Man er derfor nødt til at kunne lagre den vedvarende energi eller supplere med andre energikilder.

En anden udfordring er prisen. Kul, olie og gas har længe været forholdsvis billige energikilder, og vedvarende energikilder som vind og sol har haft svært ved at konkurrere med de fossile brændsler. Det billede er dog ved at ændre sig. Solceller, vindmøller og andre vedvarende energikilder bliver mere effektive og falder markant i pris, mens det bliver stadig vanskeligere og mere kostbart at udvinde olie og gas i takt med, at de nemmest tilgængelige reserver slipper op. Der bliver dog også fortsat opfundet nye metoder til at udvinde fossile brændsler.

Prisen på energi fra solceller, vindmøller og andre former for vedvarende energi ventes fortsat at falde. Ifølge EIA er det sandsynligt at prisen på solenergi vil falde med yderligere 40-70 procent frem til 2040, mens prisen på vindkraft fra møller på land ventes at falde med 10-25 procent.

Fordele og ulemper ved forskellige vedvarende energikilder

(Kilde: BBC mfl.)

Energitype	Teknik	Fordele	Ulemper
Sol	Opfanges af solpaneler og omdannes til elektricitet. Kan allerede i dag indlejres direkte i forskellige byggematerialer som tegl og vinduer.	Ubegrænset energikilde. Solpaneler kan placeres på et skur, et hus eller samles i enorme anlæg eksempelvis i områder med stor solindstråling. Teknikken er i hastig udvikling.	Forholdsvis kostbart at anlægge. Virker bedst i områder eller på tidspunkter, hvor behov for opvarmning er lille.
Vind	Vindmøller (turbiner) omdanner vindenergi til elektricitet.	Ubegrænset energikilde. Vindmøller kan opsættes enkeltvis men samles ofte i større vindmølleparker på land eller til havs.	Kostbare at konstruere, transportere, opsætte og vedligeholde. Giver støjgener på land og kritiseres for at ødelægge landskabet. Havmølleparker er mere kostbare at anlægge og vedligeholde end landbaserede vindmøller.
Tidevand	En dæmningskonstruktion tvinger vandet gennem åbninger med turbiner, der drives af ebbe og flod. Kan i fremtiden muligvis placeres på åbent hav uden dæmning.	Kan potentielt danne store energimængder. Dæmningen kan samtidig fungere som sikring af sårbare kystområder.	Meget kostbare anlæg. Kan i dag kun benyttes optimalt i ganske få flodudmundinger og floddeltaer. Kritiseres for at påvirke miljøet.
Bølger	Udnytter bølgernes bevægelser til at lave energi. Forskellige teknikker benytter generatorer, flydere eller vandturbiner til at opfange energien fra navnlig de bølger, der brydes nær kysten.	I princippet en ideel teknologi for et land som Danmark, der har en lang kystlinje.	Kostbar konstruktion. Kritiseres for miljøpåvirkning.
Geotermisk energi	I egne med vulkansk aktivitet er det oplagt at udnytte jordvarmen. Koldt vand pumpes ned i jorden og kommer op som vanddamp, der enten kan benyttes direkte til opvarmning eller presses igennem en turbine og omdannes til elektricitet. Geotermisk teknik kan også bruges i områder uden vulkaner som eksempelvis Danmark. Varmt undergrundsvand pumpes op og sendes forbi rør med koldt overfladevand, der returneres til overfladen som varmt vand.	Ubegrænset energikilde. Kan bruges til enkeltboliger eller i større geotermiske kraftværk. Kan potentielt dække hovedparten af Danmarks fjernvarmebehov.	I lande uden vulkansk aktivitet er anlæggene kostbare at opsætte og vedligeholde.
Hydroelektrisk energi	Udnytter strømmende vands bevægelsesenergi ved fald fra en højde (dæmning).	Stabil og betydelig energikilde.	Det er kostbart at bygge dæmninger og medfølgende oversvømmelser har ofte store miljømæssige konsekvenser.
Biomasse	Udnytter energien fra nedbrydning af organisk materiale (planter og/eller dyr). Biomasse kan omdannes til både varme, elektricitet, eller det kan forarbejdes til biobrændstof, der kan drive bilmotorer.	Billig, lettilgængelig og fornybar energikilde. I Danmark får vi mere energi fra biomasse end fra vind. Fremtidig udvikling kan muliggøre mere effektiv omsætning af biomasse, der ikke umiddelbart er spiselig, eksempelvis ved produktion af biogas fra husdyrgødning.	Når biomasse afbrændes, bliver der afgivet CO_{2 ,}der bidrager til global opvarmning. Der ryddes regnskov for at dyrke oliepalmer og andre afgrøder til at fremstille biobrændstof.