Bioenergi

Bioenergi er energi lagret i organisk stof eller biomasse som træer og planter. Energien stammer fra det sollys, som planterne bruger til at vokse. Det sker gennem fotosyntesen, hvor planten ved hjælp af solens stråler omdanner kuldioxid (CO2) og vand til glukose (sukker) og ilt. Biomasse fra planter, fx træ, halm og alger, er vegetabilske, men der findes også animalsk biomasse som gødning fra husdyr (gylle) og dyrefedt. Vi kan udnytte energien i biomassen ved at brænde den af.

I dag bruger flere end to milliarder mennesker i fattige lande fortsat træ eller anden biomasse som eksempelvis tørrede kokasser til at lave mad og koge vand over bål eller i simple brændekomfurer. Herhjemme brænder vi også træ direkte i brændeovne til opvarmning. Denne type biomasse kaldes for traditionel eller ubehandlet biomasse.

 

Forarbejdet biomasse

Biomasse kan også forarbejdes til andre produkter. Det kaldes for moderne eller forædlet biomasse. Det kan f.eks. være:

  • Faste biobrændsler som træpiller eller træflis, der kan afbrændes i store kraftværker og kraft-varmeværker (værker som laver både elektricitet og varme).
  • Biogas, der kan erstatte fossil naturgas og anvendes til eksempelvis opvarmning. Biogas er primært metangas. Det er et affaldsprodukt fra de bakterier, som nedbryder organisk affald, når biomassen rådner i særlige tanke.
  • Flydende biobrændstoffer, som bioethanol og biodiesel, der kan erstatte fossile brændsler som benzin og diesel. Bioethanol laves ved at fermentere og destillere biomasse, mens biodiesel laves ved at forarbejde vegetabilske olier. De flydende brændstoffer kan både bruges til produktion af el og varme.

I dag kommer omkring 14 procent af verdens energi fra biomasse. Hovedparten af biomassen anvendes til madlavning og opvarmning i udviklingslande, men moderne biomasse bruges i stigende grad til at producere el og varme og til at fremstille flydende biobrændstof.

Fordele og ulemper ved bioenergi

Bioenergi er omstridt. En del miljøorganisationer mener ikke, at man kan betegne bioenergi som en vedvarende energikilde og ser meget kritisk på den voksende brug af bioenergi både i Danmark, EU og på verdensplan.

En fordel ved at benytte bioenergi i fremtidens energiforsyning er, at den nemt kan lagres både som fast brændsel, gas eller flydende brændstof. Derfor kan bioenergi være med til at skabe forsyningssikkerhed i fremtidens energisystem. Det er desuden en fordel, at bioenergien kan udnytte affald, rest- og biprodukter fra landbrug, skovbrug, husholdninger samt industri. 

Bioenergiens dilemmaer

Fødevarer eller energiafgrøder?

Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, som alle efterspørger både mad og energi.

Et kritikpunkt ved bioenergien er at værdifuld landbrugsjord, der kunne anvendes til at dyrke fødevarer, i stedet afsættes til energiafgrøder. Såfremt energiafgrøder fortrænger produktion af fødevarer, kan det påvirke fødevarepriser og i værste fald medvirke til at skabe fødevaremangel.

Diskutabel CO2 effekt

I forhold til klima og CO2-udledning er bioenergi et særdeles komplekst spørgsmål. Biomasse, der afbrændes, frigiver kun den mængde CO2, som planten selv optog, da den voksede op. Bioenergi er derfor principielt næsten CO2-neutralt og kan derfor spare store mængder drivhusgasser, hvis det erstatter fossile energikilder som kul, olie og gas. Men hvis man rydder ældre skovområder for at skaffe energikilder, betyder det umiddelbart øget CO2-udledning. En skov er et stort kulstoflager, og selv hvis der plantes ny skov på arealet, vil det tage mange årtier før samme mængde kulstof igen er bundet i vegetationen, og CO2-regnskabet går i nul. Og verden har brug for omgående reduktion af CO2 –udledningen.

Kan betyde tab af biodiversitet

Etableringen af plantager til energiafgrøder kan også føre til, at varierede og artsrige skove og naturområder går tabt og bliver afløst af monokulturer som sojabønner og oliepalmer. Dyrkning af energiafgrøder kan også have negative konsekvenser i form af øget jorderosion, forurening af vandressourcer, mere forurening og ringere sociale forhold. Miljøorganisationer som Greenpeace og NOAH er på den baggrund stærkt imod det voksende forbrug af bioenergi til el- og varmeproduktion samt transport.

Se film fra miljøorganisationen NOAH, som er kritisk over for produktion og brug af biogas:

Bioenergi i Danmark

I Danmark udgør bioenergi over 2/3 af det samlede forbrug af vedvarende energi. Vi bruger stadigt mere bioenergi, og de danske kraftværker og kraft-varmeværker erstatter i hastigt tempo fossilt kul og gas med biomasse i form af træpiller, flis eller halm. Forbruget af fast biomasse til produktion af el og varme forventes næsten fordoblet fra 2014 til 2025. Samtidig er produktionen af biogas også i kraftig vækst herhjemme. I Danmark bruger vi især træ (brænde, træaffald, træpiller, træflis mv.), husholdningsaffald og halm til at producere el og varme. Til at fremstille biogas benytter vi især husdyrgødning, spildevand og vådt organisk affald. 

Hvor kommer biomassen fra?

Langt hovedparten af den biomasse, der dyrkes i Danmark og omdannes til energiproduktion stammer fra rest- og biprodukter, der ellers ikke ville være udnyttet. Men kraftværkerne importerer også store mængder biomasse fra udlandet især træpiller fra USA. Danmark er det land i verden, der importerer flest træpiller i forhold til befolkningens størrelse.

Biomasse kan også komme fra såkaldte energiafgrøder. Det er landbrugsprodukter, der helt eller delvis dyrkes med henblik på at udnytte energien i dem – enten som fast brændsel, biogas eller som flydende biobrændsel. I Danmark dyrkes der energiafgrøder som pil, elefantgræs, hamp, raps, majs, sukkerroer, korn, græs, kløvergræs og jordskokker.

I andre dele af verden dyrkes ligeledes forskellige typer af biomasse til energiproduktion. Eksempelvis har Brasilien i mange år haft en omfattende fremstilling af bioethanol fra sukkerrør. De fleste biler i Brasilien kører i dag på bioethanol i stedet for benzin eller diesel. Sojabønner, palmeolie og præriegræs er andre eksempler på energiafgrøder.

Fremstilling af biogas

I biogasanlæg bliver husdyrgødning (gylle) og organisk affald (f.eks. fra slagterier og industrikøkkener) blandet sammen. Blandingen pumpes over i en udrådningstank, hvor selve biogassen produceres. Alt indhold i tanken bliver dog ikke til gas, men restproduktet kan også benyttes. Den afgassede gylle er glimrende markgødning, og landmanden kan på den måde spare kunstgødning. Som ekstragevinst lugter den afgassede gylle noget mindre end normal gylle.

Biogas kan både bruges til at producere varme og el. Ved produktion af elektricitet afbrændes gassen i en motor, der driver en elgenerator. Elektriciteten kan derpå sendes ud i elnettet. Ved varmeproduktion anvendes biogassen f.eks. i gasfyr til opvarmning af vand. Der er en række biogasanlæg i Danmark af forskellige dimensioner. De store anlæg leverer energi til kraftvarmeværker og elnettet. Små anlæg kan eksempel være landmandens eget og levere energi til hans egen gård.

Se animationsfilm om nyt stort biogasanlæg i Danmark: