SVÆRVÆGTEREN USA

USA har verdens næsthøjeste energiforbrug kun overgået af Kina. Det er værd at bemærke, at USA ligger nummer 11 på listen over lande, der udleder mest CO2 pr. indbygger om året, mens Kina er nummer 42 (i 2014). Det skyldes, at USA’s energiforbrug i høj grad stammer fra fossile brændstoffer.

U.S. Energy Information Administration, 2016

  • Petroleum og olie 37%
  • Naturgas 29%
  • Kul 15%
  • A-kraft 9%
  • Vedvarende energi 10%

Det meste af energien går til produktion af elektricitet (39 %), og herefter er transportsektoren og industrien de største energislugere. USA er nummer 10 i verden over lande, som bruger den største andel fossile brændstoffer til at opfylde deres energibehov. Over 80 % af USA’s energi kommer fra sorte energikilder. Andelen af energi fra vedvarende kilder er dog steget fra 2001, hvor den var på 4,6 % mod ca. 10 % i dag.

Anvendelsen af de forskellige energiformer

Olie. USA er verdens største forbruger af olie og også en stor olieproducent. Landet producerer nok olie til at dække sit eget behov, men det er billigere at importere olien, så de sælger ud af deres egen. USA forbruger 917 millioner ton og producerer 977 millioner ton olie om året. Salg af olie indbringer dem i alt 46 millioner dollar om året (i 2014).

Det kan være risikofyldt at bore efter olie, hvilket blev illustreret i 2010, da olieboreplatformen Deep Horizon eksploderede. 11 personer døde, og millioner af tønder olie lækkede ud i den Mexicanske Bugt. Metoden “fracking” har gjort det muligt at udvinde endnu mere olie, men det er en meget omdiskuteret procedure, da den kræver enorme mængder vand og brug af farlige kemikalier.

Naturgas er en renere energikilde end olie, men den er ikke vedvarende. Forbruget af det til transport og el-produktion er stigende. Distributionen af naturgas kan være en udfordring, da dette skal gøres gennem rør, der kræver, at meget land ryddes. Det var dette, som udløste den voldsomme konflikt ved Standing Rock i North Dakota i 2016.

Kul. Kulmine-industrien toppede i 2008, men er nu i tilbagegang, fordi der i dag er lettere adgang til renere og billigere alternativer f.eks. naturgas, solenergi og vindmøller. 65 % af kullet stammer fra overfladiske miner, som ofte er skadelige for miljøet. Bjergtoppe bliver sprængt af med dynamit, der drænes med vand, som forurenes og derpå fylder dalsænkninger op. Mineulykker har fra 1900 til 2006 kostet 11.606 minearbejdere livet.

Atomkraft. Der er i dag 66 atomkraftværker i USA, og de bliver udelukkende brugt til at producere el. Man regner med, at energiproduktionen herfra vil stige med årene. Værkerne forbruger uranium, som importeres fra Canada, Australien og Kazakhstan. Metoden forurener ikke og er meget effektiv, men restaffaldet er radioaktivt og kan være skadeligt i tusindvis af år efterfølgende.

Vedvarende energi.Den mest udbredte vedvarende energikilde er vindenergi, og herefter følger biomasse. Initiativer inden for biomasse er stærkt støttet af staten, og sektoren forventes at vokse. Biomassen stammer fra palmeolie, sojabønner, majs og sukkerrør, og det kan have store miljømæssige konsekvenser, når områder og natur skal ryddes for at gøre plads til plantager.

Solenergi er også i fremgang, og det er den tilgængelig energikilde i USA, som er renest. Siden 2008 er antallet af installerede solpaneler syvdoblet, og siden 2010 er omkostningerne ved at sætte dem op faldet med 60 %. Hvis bare 0,6 % af USA’s arealer var dækket med solceller, ville hele landets energibehov være opfyldt. Men metoden er stadig væsentligt dyrere at etablere end mere konventionelle metoder til energifremstilling. Vedvarende energikilder vil kunne produceres tættere på de steder, hvor energien skal bruges, og man sparer dermed også CO2 på transportdelen.

Stor forskel i energiforbrug

På grund af USA’s størrelse kan der være stor forskel på, hvor meget energi husholdningerne bruger. Husstande i staterne ud mod Stillehavet, som Californien og Oregon, bruger 35 % mindre energi end husstande placeret i andre dele af landet. Det skyldes flere ting:

Ved Stillehavet er der milde vintre og somre, hvilket betyder, at der ikke i særlig høj grad er brug for opvarmning eller afkøling med aircondition. I de sydlige stater i USA er der derimod varme og fugtige somre, som gør afkøling helt essentiel, og mod nord og østpå er vintrene kolde, og opvarmning er nødvendigt.

  • Energiforbruget afhænger også af, hvor mange og hvor stramme reguleringer, den givne stat har sat. I Californien har man for eksempel meget strenge regler for hvilke energikrav, som bygninger skal leve op til.
  • I store bygninger med mange lejligheder behøver man ikke bruge lige så meget energi på opvarmning, som hvis man bor i traditionelle en-families-huse. Store beboelsesbygninger ligger ligeledes oftest i tættere bebyggede områder, hvor der ikke er så langt mellem husene, og der bliver dermed ikke brugt så meget energi på transport.

Fremtidsudsigterne

USA står for 15 % af verdens CO2-udledning og har sat et mål om at skære over en fjerdedel af CO2-udledningen inden 2025. For at dette skal lykkes, vil landet gøre følgende:

  • Reducere CO2-udslippet fra kraftværker, da de står for hovedandelen af udledningen.
  • Investere flere penge i vedvarende energikilder – herunder producere 20 gange mere solenergi og tredoble mængden af vindenergi.
  • Infrastruktur skal være mere “ren”, og fokus er især på lastbilerne, da de udleder meget CO2.
  • Mindske energispild både i privat regi og i industrien.

I 2022 mener man, at USA vil blive nettoeksportør af energi. Det vil sige, at de eksporterer mere energi, end de importerer. Dette kan opnås takket være en stigende produktion af naturgas og en større udskibning af olie. Olien vil især stamme fra olieudvinding i skifferfelter ved hjælp af fracking-metoden. En medvirkende årsag er ligeledes, at væksten i energiefterspørgslen i USA bliver svagere, og det er estimeret, at den kun vil vokse med 0,5 % frem mod 2050.

En række andre løsningsforslag, der kunne hjælpe USA på vejen mod at blive mere grøn, er:

  • Komme ud af olieafhængigheden. Så længe USA forbruger olie og kul i så stor stil, som de gør, er de stadig en voldsom belastning for miljøet.
  • Være opmærksom på, hvilke vedvarende energikilder, der kan udvikles først.
  • Etablere bedre vilkår for eldrevne biler. I en nation, der er meget baseret på biler og lastbiler som transportmidler, vil et sådan tiltag virkelig gøre en forskel.
  • Sørge for bedre offentlig transport og byplanlægning i stedet for at bruge pengene på at bygge nye veje.
  • I højere grad bruge skibe og tog til at fragte varer i stedet for lastbiler.