Energi på Island

Islands særlige naturforhold og geografiske placering har haft stor indflydelse på hvilke energiformer, man har adgang til. Landet er generelt fattigt på råvarer, idet det har meget begrænset landbrug, ingen skovbrug, ingen minedrift og ingen egne forekomster af for eksempel jern. Det har været et relativt fattigt land og været nødt til at importere mange essentielle ressourcer fra udlandet. Island baserede sig før i tiden primært på fossile brændstoffer, og i 1970 fik de 75 % af deres energi fra kul.

Med oliekrisen i 1972, som gjorde det voldsomt dyrt at importere kul fra udlandet, blev man på Island tvunget til at tænke i nye baner, og man rettede blikket mod sine egne kilder til energi – vandkraft og geotermisk energi. Processen blev hjulpet på vej af, at der i løbet af 1980’erne blev udviklet så meget ny teknologi inden for geotermisk energi, at det nu blev væsentligt nemmere at udnytte energien.

I dag er Island et helt unikt tilfælde og verdensførende, når det kommer til bæredygtig energi. 99,9 % af den energi, der produceres på Island, er fra vedvarende energikilder – primært vandkraft, geotermisk kraft og en smule vindkraft. Når det kommer til forbrug, er Island det land i verden, som bruger den mindste andel fossile brændstoffer. Kun 12 % af landets energiforbrug kommer fra olie, kul osv.

2015 energiforbrug. Kilde: Iceland National Energy Autrhority.

  • Vand 17%
  • Geothermisk 81%
  • Olie 9%
  • Kul 3%

At Island overhovedet stadig anvender kul og olie skyldes, at det er nødvendigt for primært landets fiskeri- og transportsektor. Over 90 % af bygningerne på Island bliver opvarmet med geotermisk vand, som bliver ført ud til forbrugerne gennem et nationalt net af rørledninger. Der er dog nogle bebyggelser, som ligger så afsides, at rørføring dertil ikke kan betale sig, og disse steder opvarmes i stedet med olie. Beboerne disse steder får økonomisk hjælp til at betale udgiften til dette af staten.

Stort elforbrug

Det kan virke pudsigt at samtidig med, at Island er det land i verden, der anvender mest bæredygtig energi, er det også det land, som har det højeste forbrug af elektricitet pr. indbygger. Der anvendes 53.832 kWh/indbygger om året, og der er langt ned til Norge på andenpladsen, hvor forbruget er på 23.000 kWh/indbygger om året. Gennemsnittet i Europa ligger på 5.411 kWh/indbygger.

Islands høje elforbrug skyldes primært, at de gennem vandkraft og geotermisk energi har let og billig adgang til rigelige mængder af elektricitet. 73,5 % af deres el kommer fra vandkraft, 26,5 % fra geotermisk energi og 0,1 % fra fossile brændstoffer. Det høje forbrug skyldes også det kolde klima, som gør det nødvendigt at bruge en del ressourcer på opvarmning.

Geotermisk energi

Island er det land i verden, der får den største andel af sit energiforbrug dækket gennem geotermisk energi. Geotermisk betyder, at undergrunden er varm. I Islands tilfælde skyldes det, at landet er placeret direkte oven på skellet mellem to kontinentalplader – den amerikanske og den eurasiske. Det betyder, at varme fra jordens indre kan sive op til overfalden.

Ydermere er der meget nedbør på Island, og jorden er porøs. Dette medfører, at store vandmasser siver ned gennem jorden, bliver opvarmet af den geotermiske kraft og relativt let kan hentes op igen fra de øvre jordlag. Nedbørsvand fungerer dermed som et slags transportmiddel af varmeenergien fra jordens indre og op til overfladen. Nogle steder er der over 200 grader varmt mindre end 1 km under jordoverfladen på Island.

Kilde: Islands nationale energimyndighed

Undergrundens varme vand har også haft stor social betydning for islændingene. Helt tilbage fra de gamle sagn er der beretninger om folk, der har overlevet i den barske og kolde natur takket være gejsere. Det er i dag stadig en traditionel skik blandt befolkningen at bade i de varme kilder.

Vulkanudbrud cirka hvert femte år

Islands geologiske forhold medfører også, at der er en del vulkanudbrud – ca. et hver femte år. Asken fra sådan et udbrud kan medføre et enormt besvær for flytrafikken på verdensplan, især fordi mange fly på vej mellem USA og Europa mellemlander i Islands hovedstad Reykjavik.

Geotermisk kraft fungerer ved, at de varme temperaturer får vand eller andre væsker til at fordampe. Den opadstigende damp sætter turbiner i bevægelse, og tilkoblede generatorer omsætter bevægelsen til elektricitet. Udnyttelsen af geotermisk kraft er en omkostningseffektiv, miljøvenlig, stabil og forholdsvis ren energikilde. Ulempen kan være, at de geotermiske kraftværker er dyre at etablere og er fuldstændig afhængig af placering. I ekstreme tilfælde kan der være risiko for, at der fremprovokeres små jordskælv.

I 2006 blev 54 % af den geotermiske energi brugt til opvarmning, 28 % til el-produktion og resten blev anvendt til fiskeopdræt, snesmeltning, svømmebassiner, drivhuse og industri.

Vandkraft

Adgangen til de store mængder vandkraft skyldes, at 10 % af Island er dækket af gletchere. Afsmeltningen fra dem medfører utallige strømme og fosser, som det er let at anvende til el-produktion. Hydroelektricitet betyder elektricitet produceret fra vandkraft. Vandkraft er den mest udbredte vedvarende energiform på verdensplan. Metoden har lave omkostninger, og produktionen kan nemt justeres i forhold til behov. Negative aspekter er, at der kræves etablering af dæmninger, som spærrer for vandets naturlige forløb. Dette kan ødelægge økosystemer, naturområder og medføre oversvømmelser samt udtørringer.

I 2005 fandt store demonstrationer sted, da Kárahnjúkar-dæmningen skulle bygges. Dette ville oversvømme en stor del af det islandske højland – et af de største uberørte stykker vildmark i Europa. Dæmningen blev opført, men hændelsen åbnede manges øjne for, at naturen er noget, der skal værnes om. Selvom man, som på Island, er vant til at have rigeligt af den, holder den ikke til hvad som helst. Man er også blevet lidt betænkelig ved at lade den rent producerede energi gå til forurenende fabrikker i industrien.

Udviklingsmuligheder

Island har sat sig et mål for i 2050 overhovedet ikke at benytte fossile brændstoffer længere. Det er realistisk på den måde, at de på nuværende tidspunkt ikke er i nærheden af at udnytte alle deres energimuligheder og ressourcer. For eksempel har landet gode vindforhold, og det er oplagt at udvide produktionen af vindenergi. Først i 2013 begyndte landet så småt at anvende vindenergi.

Island planlægger at begynde at eksportere elektricitet til Europa. Dette skyldes dels, at el-priserne stiger i Europa, og dels, at teknologien til at transportere elektricitet med er blevet bedre. Planen er at etablere et 3.000 km langt undersøisk kabel til Skotland til en pris på 11 milliarder kroner. Undervejs vil kun 2-3 % af energien gå tabt.