Foto: Kristoffer Trolle
.
Dig og dit energi forbrug
Dit energiforbrug
I løbet af en dag bruger du energi på mange flere måder, end du umiddelbart er opmærksom på. Der går elektricitet til din telefon, computer, tablet og mikroovn. Der er blevet brugt vand og energi til at producere al den mad, du spiser, og alt det tøj, du går med – faktisk til at fremstille alle de ting, du omgiver dig med. Der er blevet brugt energi på at opvarme det vand, du tager bad i, og til at køle din mad i køleskabet. Der er gået brændstof til at få den bus eller det tog, som du har kørt med, til at bevæge sig fremad.
Anvendelsen af forskellige energiformer er en kæmpestor del af vores hverdag, og forbruget varierer med årstiderne. Om vinteren går der for eksempel mere energi til opvarmning af bygninger, mens der om sommeren bliver brugt vand til at vande haver og afbrændt grillkul.
Kunsten at følge energispareråd
Med al den energi, som vi i et moderne land som Danmark forbruger i løbet af en dag, giver det god mening at tænke over, hvordan man kan spare lidt på det. Det gavner både miljøet og ens økonomi. Men det kan være svært at finde rundt i alle energisparerådene. En af de største årsager til, at danskerne ikke følger energispareråd er, at de ikke føler, at de har overskud til at følge dem.
Fokuser derfor på de råd, som du uden alt for meget besvær kan indføre i din hverdag. Hvis du kan huske at slukke for vandhanen mens du børster tænder, så gør det. Hvis du bare én dag om ugen kan undvære at spise kød, så gør det. Hvis du bliver ved med at følge noge af disse enkle råd, vil de med tiden blive til vaner, som du ikke længere tænker over. Så er du måske klar til at inkludere endnu et energispareråd i din livsstil.
Sparetricks
Her følger en liste med 10 oplagte ting, som du kan gøre i din hverdag for at mindske dit energiforbrug. Prøv evt. at følge ét råd én uge ad gangen. Det er nemt kun at skulle huske på én ting ad gangen, og du vil højst sandsynligt opdage, at det ikke er så svært at ændre sin adfærd en lille smule.
- Sluk på kontakten for el-apparater, som du ikke bruger. For eksempel tv’et og mikroovnen. Sæt ikke blot din computer i dvale, men sluk den helt. Det er ikke nok bare at sætte genstandende på standby. På landsplan koster standby-forbrug 1,8 milliarder kroner årligt og udgør et CO2-udslip på 450.000 ton.
- Sluk lyset i de rum, du ikke befinder dig i, og køb sparepærer.
- Skru ned for varmen. Tag en ekstra trøje på, før du skruer op for varmen. Hvis du sænker temperaturen i dit hus med bare 1 grad, sparer du 5 % på varmeregningen. En rumtemperatur skal ligge på 20-21 grader. Hav alle radiatorer tændt lige meget.
- Undgå at have køleskab og fryser åben i længere tid end allerhøjst nødvendigt. Luk dem, også selvom du bare lige skal over og røre i en gryde eller hente noget et andet sted i køkkenet. Du kan tjekke, om tætningslisterne til dit køleskab og fryser er tætte ved at sætte et stykke papir i klemme i døren. Hvis det bliver hængende, når døren er lukket, er listerne tætte.
- Sluk for vandet, når du ikke bruger det, for eksempel mens du børster tænder og putter shampoo og balsam i håret. Et brusebad på 5 minutter bruger ca. 60 liter vand, mens der på et karbad bruges 80-100 liter vand. Du kan overveje at få en sparebruser, som uden at du rigtig mærker det, kun bruger halvt så meget vand som en normal bruser.
- Kog mindre vand til tilberedning af f.eks. grøntsager, end du plejer. Kartofler og æg behøver kun være 2/3 dækket af vand, da den skoldhede vanddamp sørger for, at resten også bliver kogt. Kog også kun lige det vand, du skal bruge, når du laver te, kaffe eller lignende, og sørg i øvrigt for at holde din el-koger afkalket. Hvis du koger ting i en gryde, skal du desuden altid have låg på. Uden låg er energiforbruget 65 % højere.
- Fyld maskinerne op, inden de sættes i gang, for eksempel vaskemaskine og opvaskemaskine. Service behøves heller ikke at blive skyllet af, før det sættes i opvaskemaskinen – det er tilstrækkeligt at skrabe madresterne af.
- Spis mindre kød. Det koster mange gange mere energi og udleder meget mere CO2 at producere ét kg kød end ét kg grøntsager. Dette er blandt andet fordi, der bruges meget energi på at lave det foder, som dyrene spiser i løbet af deres liv. Prøv eventuelt at starte med at have én kødfri dag om ugen, og gå så videre til to eller tre og se, hvor langt du kan komme. Tænk dertil på at spise årstidens grøntsager og lokalt producerede råvarer, så du mindsker den energikrævende transport.
- Når du varmer mad, skal ovnen ikke nødvendigvis forvarmes. Tænd den først, når maden er blevet sat ind, og sluk den 5 min før maden er færdig. Eftervarmen er rigelig til at afslutte jobbet.
- Optø frostvarer i køleskabet. For det første afkøler det køleskabet, så det ikke skal bruge så meget strøm på at holde temperaturen nede, og for det andet skal der ikke bruges energi på at tø maden op i for eksempel mikroovn eller med varmt vand. Du sparer desuden 30 % energi på at have tøet tingene op på forhånd frem for at tilberede de frosne ingredienser direkte.
Se eventuelt mere her:
Sådan påvirker din mad klimaet – Videnskab.dk
Hvordan bliver vores energiforsyning og energiforbrug i fremtiden? Hør nogle 9. klasses elevers forventninger her:
Hvordan bliver vores energiforsyning og energiforbrug i fremtiden? Hør Søren Linderoth, Institutdirektør, professor og forsker fra DTU Energi fortælle om de mange muligheder: