ENERGI I INDONESIEN – VERDEN STØRSTE Ø-RIGE

Indonesien ligger i Sydøstasien og består af ca. 17.000 øer, heraf seks hovedøer. Med sine ca. 250 millioner indbyggere, er det verdens fjerde største land befolkningsmæssigt. Indonesien har været præget af mange politiske, etniske og religiøse uroligheder, som har medført vold og ustabilitet. Indtil 1980’erne havde Indonesien en svag økonomi, det var plaget af inflation, den gennemsnitlige velfærd var på et minimum, og det mindede mest af alt om et u-land. Nu går det imidlertid bedre, og økonomien samt velfærden vokser.

Der er stor forskel på, hvordan de individuelle befolkningsgrupper i Indonesien lever. På nogle af de mindre øer, som Kalimantan og Papua, bor oprindelige folkefærd, der primært er samlere og jægere, som ikke har adgang til mange moderne faciliteter og hvis energiforbrug er lavt. På de større øer, som Java og Sumatra, lever man af landbrug og sælger afgrøderne til resten af verden – især ris, kaffe og sukker. Det er denne befolkningsgruppe, der har det største energiforbrug.

Befolkningstilvækst og olieeksport

20 % af indbyggerne i Indonesien har ikke adgang til elektricitet. Forklaringen skal til dels findes i, at befolkningen er spredt ud på omkring 6.000 øer. Det har været et problem med for høj befolkningstæthed og for lidt tilgængelig landbrugsjord på de tættest befolkede af øerne. Derfor tvangsflyttede regeringen i en periode indbyggere ud på nogle af de mindre øer. Det har den modtaget meget kritik for, da det er gået hårdt ud over regnskoven og de oprindelige folk, som allerede boede der. I Jakarta, som er Indonesiens største by, er befolkningstætheden på 15.174 indbyggere pr. km2 (2012), mens der til sammenligning i København er 6.607 indbyggere pr. km2 (2017).

Det er en stor og dyr logistisk udfordring at få el transporteret ud til alle øboerne fra de centralt placerede el-værker. Det er her oplagt i højere grad at benytte sig af sol- og vindenergi til at producere elektricitet, da disse anlæg er mindre og kan placeres tættere ude på lokalsamfundene. Man har allerede planlagt fremadrettet at anvende mere vandkraft, geotermisk varme, solenergi og biomasse til at producere el.

Øget industrialisering

Den økonomiske vækst har medført øget industrialisering samt udvidelse af el- og transport-netværket, og det er især landets forbrug af fossile brændstoffer som kul og olie, der er steget markant med disse processer. Udviklingen er god for indbyggernes levestandard, men den er også mere energikrævende.

Indonesien oplever en stor befolkningsvækst, særligt i middelklassen, så derfor stiger landets energiforbrug hurtigt. Fra 2003 til 2013 øgedes det med 43 %. Det olieproducerende land har derfor skåret ned på hvor meget olie, det eksporterer, fordi det har brug for mere og mere til at stille landets eget behov. I 2014 udgjorde olie- og naturgas 15 % af landets samlede eksport. Den eneste langsigtede løsning for at tilgodese efterspørgslen fra den voksende befolkning og øgede industrialisering af landet er i højere grad at basere sig på vedvarende energikilder. Indonesien har sat sig et ambitiøst mål om at reducere landets CO2-udledning med 26 % inden 2020.

Indtil 1980 har Indonesien været økonomisk afhængig af at producere og eksportere olie, men det medførte en ustabil økonomi, fordi den var meget sårbar overfor de svingede priser på olie på verdensmarkedet. Dette er en anden grund til, at landet har ønsket at reducere mængden af olie, der eksporteres. I dag har Indonesien fået etableret en bredere funderet industri, således at det ikke længere er helt så afhængig af oliehandlen. I 2014 var Indonesien dog verdens største eksportør af et andet fossilt brændstof, nemlig kul, så der er stadig et godt stykke vej til, at Indonesien kan klare sig økonomisk uden den store indtægt fra fossile brændsler.

Indonesiens energiforbrug (2013)

  • Petrolium 38%
  • Kul 25%
  • Naturgas 15%
  • Biomasse og affald 18%
  • Vandkraft 3%
  • Geotermisk og andre vedvarende energikilder 1%

I 2017 var andelen af energiforbrug fra vedvarende kilder steget til fem procent, i forhold til den ene procent i 2013 (skemaet herover). Det er stadig forsvindende lidt, men landet er rigt på naturressourcer, så der er et solidt grundlag for, at det kan arbejde med at øge sin produktion af vedvarende energiformer. Man har samtidig meget fokus på, at energi skal være til at betale for lokalbefolkningen.

En grønnere vej

Som en del af Danmarks myndighedssamarbejde med Indonesien er det besluttet at sende en vækstrådgiver til Indonesien. Vækstrådgiveren skal bane vejen for dansk erhvervslivs eksport og vil hovedsageligt have fokus på energisektoren, hvor Danmark har særlige kompetencer indenfor vedvarende energiløsninger.

Omkring 80 procent af Indonesien er forsynet med energi, men i de mindst udviklede dele af landet halter udviklingen betydeligt efter, som for eksempel i Papua i det østlige Indonesien, hvor kun 40 procent har adgang til elektricitet. Indonesien har derfor en målsætning om at øge elektricitetsproduktionen med 35.000 Megawatt over de næste fem år.

Udvidelsen af el-produktionen i Indonesien forventes hovedsageligt at ske indenfor vedvarende energi, da det indonesiske ”National Energy Board” har sat den ambitiøse målsætning, at andelen af vedvarende energi i Indonesien skal øges til hele 23 procent i 2025.

Den danske ambassade i Indonesien har allerede et tæt samarbejde med de relevante indonesiske myndigheder inden for klima, energi og miljø. Udviklingsprogrammet fokuserer målrettet på at udvikle og implementere politikker og konkrete demonstrationsprojekter.

Med udstationeringen af en vækstrådgiver tages samarbejdet et skridt videre ved at knytte direkte kontakter og opdyrke nye former for myndighedssamarbejde mellem de mest relevante aktører i Indonesien og Danmark.

Se eventuelt mere her:

Indonesisk delegation i Danmark

Dansk rolle i Indonesiens store vindfarm

Dansk samarbejde med indonesisk energiselskab

Konkrete tiltag

Et konkret eksempel på hvordan Danmark kan hjælpe Indonesien på vej mod en mere vedvarende energiproduktion er ved at udforme vindkort over øriget. Et vindkort er et kort over et landområde, som viser, hvor meget vinden blæser på givne steder. Ved hjælp af dem kan man for eksempel se, hvor det vil give mest udbytte at bygge en vindmøllepark.

Vindstyrken på kortet er blevet målt i ca. 25 meters højde over terræn, da det er den højde, som vindmøller typisk har. Det er kompliceret og kræver stor viden at udfærdige vindkort, da vinden påvirkes af mange faktorer, eksempelvis temperatur, bevoksning som skove, bebyggelse samt topografi i form af bjerge, bakker og flade strækninger.

Indonesien er verdens næststørste udleder af plastikaffald. Hvis vi på verdensplan fortsætter med at udlede plastik i samme tempo som nu, vil der i 2025 være mere plastik end fisk i havene. Man kan tydeligt se på strandende i Indonesien, hvordan de er fyldt med plastik og andet affald. I Danmark har vi stor viden om, hvordan man omsætter plastikaffald til brændstof og energi. Indonesien kan søge inspiration hos os i blandt andet at lægge afgifter på plastikposer og indføre pant på flasker.