Fossile brændsler
Lagret energi i undergrunden
Kul, olie og naturgas er de mest almindelige fossile brændstoffer. De bliver alle udvundet fra undergrunden, hvor de har ligget i millioner af år som en stor energireserve. De fossile brændstoffer er dannet af organisk materiale som planter og smådyr, der døde for mange millioner år siden og efterhånden er blevet presset sammen og udsat for et enormt tryk. Kul stammer især fra sumpplanter, mens olie og naturgas er dannet af alger og mikroskopiske dyr, der engang levede i havet.
Man kan kalde de fossile brændsler for oplagret solenergi, da det organiske materiale oprindelig blev dannet i planter, som voksede ved hjælp af sollys. Det skete i den proces, som vi kalder fotosyntese. Det vil sige, at planter bruger lys og varme fra Solen til at omdanne kuldioxid (CO2), vand og næringssalte til sukker. Sukkeret bruger planterne som næring til at gro.
Fra døde dyr og planter til kul, olie og gas
Da planter og smådyr døde for millioner af år siden, hobede de sig op på havbunden, hvor de blev begravet og kom under tryk af mudder, sand og andre materialer. Under disse iltfattige forhold kan energien i det organiske materiale – primært kulstof og brint – ikke frigives, men bliver i stedet oplagret og i løbet af millioner af år omdannet til fossile brændsler, som vi i dag kan hente op fra undergrunden.
Trykket og temperaturen i undergrunden afgør, om der dannes kul, olie eller naturgas. Dannelsen af naturgas kræver eksempelvis temperaturer på over 120 grader, og naturgassen ligger derfor typisk dybere i undergrunden end tung råolie.
Se video om fossile brændsler:
Store ulemper ved fossile brændsler
Der er imidlertid store problemer forbundet med vores afhængighed af de fossile brændsler. For det første slipper de op en dag – i modsætning til de vedvarende energikilder. Der er stor usikkerhed om, hvor mange år de fossile brændsler endnu kan dække verdens energi, fordi vurderingen af, hvor meget olie og gas, der er tilbage i undergrunden hele tiden ændrer sig, ligesom metoderne til at udvinde olie og gas konstant bliver udviklet og forbedret. Alt tyder dog på, at lagrene af olie og gas i undergrunden vil være opbrugte i løbet af dette århundrede, mens der menes at være kul i undergrunden til over 100 års forbrug og ifølge nogle prognoser op til 500 års forbrug.
Kul og olie fås altså i rigelige mængder, og der er fossile brændsler nok i verden til endnu mange års forbrug – også selv om behovet for energi bliver langt større i de kommende årtier. Alligevel haster det med at finde alternativer til de fossile brændsler. Det skyldes, at kul, olie og naturgas indeholder store mængder kuldioxid (CO2), der frigives ved afbrænding. Det er med til at øge drivhuseffekten, hvilket fører til stigende temperaturer og klimaforandringer.
I dag er CO2-koncentrationen i atmosfæren 30 procent højere, end den var før den industrielle revolution. Afbrændingen af fossile brændsler giver også andre former for forurening med giftige stoffer som svovl, arsen og kvælstofoxider.
Se video om drivhuseffekten:
Klimaforandringer og isbjørne
Isbjørne er blevet et symbol på opvarmningen i Arktis. Isbjørne lever nemlig af sæler, som bjørnene fanger på havisen. Når havisen er væk, sulter bjørnene ofte i månedsvis, og forlænges de isfri perioder, forværres isbjørnenes situation især for hunner med unger.
